Min historie

Operationen og tiden efter…

Der har været stille her på bloggen i et stykke tid. Jeg har haft brug for at trække mig, og nyde min lille familie. Det har været nogle hektiske måneder, med kombineret bryllup og barnedåb, som lige skulle passes ind inden den store operation d. 24 november.

Operationen er gået godt. Det siger lægerne i hvertfald. Hvis der sidder nogle som ikke ved hvilken operation jeg taler om, så er det en brystrekonstruktion, hvor alt bryst væv bliver fjernet. I mit tilfælde blev der indopereret expander proteser (google det), som skal udvide hud og muskel langsomt for at gøre plads til de blivende silikone implantater. Det er en proces som strækker sig over mange måneder, måske et år. For med alt væv menes der også brystvorten. Det hele skulle væk for at minimere risikoen for tilbagefald så meget som muligt. Det tager lang tid for kroppen at komme sig ovenpå en så stor operation, hvorfor det hele skal tages i steps.

I dagene efter operationen var jeg meget medtaget af operationen, og jeg havde ondt overalt i overkroppen! Det føltes ærlig talt som om jeg havde brækket alle mine ribben, fået en fiberspringning i brystmusklen, var blevet sparket i brystkassen, og samtidig skulle gå med korset! Derudover fik jeg 4 dræn tilkoblet. To i hver side. De sørger for at væsken ikke ophober sig i brystet og laver ballade. De to første blev fjernet allerede to dage efter operationen. Det ene af de to jeg havde tilbage, sad lige op ad en nerve. Det betød, at hver gang jeg bevægede mig så brændte det helt om på ryggen. Der gik halvanden uge før det sidste dræn blev fjernet, og det kan ikke beskrives hvor befriende det føles!

I 4 uger måtte jeg ikke løfte albuerne over 90 grader, eller løfte tungt i 6 uger. Fedt når jeg havde en lille krudtugle på 7 måneder som jeg virkelig savnede at lege med og kysse på. Det var nogle lange uger!! Både for Mads og jeg. Han stod for ALTING, fordi jeg ikke engang kunne lave min egen mad. Jeg kunne gå på toilettet selv – og heldigvis for det. Men alt andet skulle jeg have hjælp til. Dét at være så afhængig af andre hele tiden er virkelig psykisk belastende, men jeg mindede mig selv om, at jeg gjorde det for Lunas skyld. For at jeg kan få lov at være sammen med hende resten af mit lange liv. For gammel, det har jeg besluttet mig for at blive. Punktum!

2 kommentarer

  • Loulou

    Det er nogle barske omgange du har været og er udsat for. Lykkeligvis går det fremad. Jeg læser også solskin i din fortælling når Mads og Luna kommer på tale. Lykke er de er der og lykke for dem at du er der.

    Knus og krammer og held og lykke alle tre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *