Status på operation

Nu er det 7 uger siden operationen, og jeg tænker at det er tid til en lille opdatering.

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogle, at det har været nogle møg hårde uger – men især de første 5 uger var slemme! De fysiske smerter lærte jeg på en måned at “vænne” mig til, eller måske at acceptere, fordi jeg vidste at de jo ville forsvinde igen.

Den fysiske begrænsning var den værste! At jeg ikke kunne tage min lille datter op, når hun søgte mit nærvær. Når hun grædende kiggede på mig fra sin stol og gerne ville op, og ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke tog hende op. Dét var hårdt! Min datter er 7 måneder gammel, og forstår nok i virkeligheden ikke særlig meget, men i mit hoved og i mit hjerte gjorde det ondt. Men det var nødvendigt for, at såret ikke sprang op.

Nu går det bedre. Jeg må bære Luna igen, men skal stadig vente med fysisk træning. Jeg har fået nogle genoptræningsøvelser som jeg skal lave hver dag. Når man går så længe uden at kunne bruge armene, så bliver det hele meget stift. Så jeg skal “lære” at løfte mine arme, strække mine arme og bruge dem igen uden at være nervøs for at der sker noget.

Jeg har fået fyldt saltvand i implantaterne 5 gange nu, og jeg har nogle gange tilbage. Resultatet er blevet rigtig fint, og meget bedre end jeg forestillede mig. Men der er stadig et stykke vej. Det er ikke de endelige implantater jeg har i nu, så jeg skal igennem endnu en operation i fremtiden. Men den skulle ikke være lige så stor som den anden.