Tankemylder

Knæk cancer – uge 43

Jeg følger med i Knæk Cancer ugen på TV2 hvert år. I nogles øre kan det lyde mærkeligt at en pige som mig, der er bange for kræft, følger med. En uge hvor TV2 sætter stor fokus på kræftbehandlinger, taler med patienter og pårørende, samler penge ind til kræftforskning og meget mere. En uge hvor jeg bliver konfronteret med alt det, som jeg er bange for.

Hvorfor udsætter du dig selv for det?” – tænker du måske. Det gør jeg, fordi knæk cancer ugen OGSÅ sætter fokus på de gode historier. Og dem er der heldigvis rigtig mange af. Tidligere kræftpatienter og deres pårørende fortæller om deres kræftforløb, og om deres liv efter de er erklæret raske. Det er en uge, hvor jeg også bliver mindet om, at det langt fra er alle kræftpatienter der dør, og at de sagtens kan få et normalt liv efter et kræftforløb.

Det er en uge hvor børn donerer penge til kræftforskning. Penge, som de har samlet ind ved at sælge malede sten, sælge perleplader, samlet flasker i et år, stemt dørklokker, tømt deres sparegrise, gået med hunde, og rigtig rigtig mange andre kreative tiltag. Det rører mig dybt at så mange mennesker finder overskud til at samle ind for en god sag. Jeg har stor respekt for alle jer der støtter. Også for jer, som i stedet støtter andre sager! For kræft er langt fra den eneste sygdom som skal have fokus!

Men uden forskningen, havde mit liv højst sandsynligt set anderledes ud i dag. Så TAK for at hjælpe til, at vi kan hjælpe lægerne og forskerne, med at hjælpe mig.

#Fuckcancer #Knækcancer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *