Tankemylder

Stråler eller operation

Da vi ikke har haft brystkræft før i familien, blev jeg testet for om jeg var BRCA-positiv. Hvis jeg havde BRCA1 eller BRCA2, så ville jeg have en øget risiko for brystkræft, kræft i æggestokke og æggeledere, OG min datter ville have en risiko for at have arvet det! Heldigvis er det ikke tilfældet!

Man kan ikke med sikkerhed sige hvorfor jeg var så uheldig at udvikle brystkræft, og jeg må nok finde fred med, at jeg det var en hormonfølsom kræft, og var kommet forbindelse med graviditeten.

Derfor var den oprindelige plan, at jeg skulle have stråler efter endt kemo. På grund af min unge alder, har jeg en risiko på omkring 30% for at jeg enten for tilbagefald, eller bliver ramt af brystkræft igen inden jeg bliver gammel. Derfor er vi blevet forelagt muligheden for en operation. En operation, hvor begge mine bryster fjernes, og rekonstrueres. En voldsom beslutning at skulle tage, i en alder af 29 år. Der er ikke tale om en “almindelig” brystforstørrende operation, hvor der bliver lagt et indplantet ind – der er tale om at ALT skal fjernet. Der er ingen mulighed for at fortryde, når først det hele er væk.

Livet kommer først!

I andres øre kan det måske lyde som en let beslutning, og de fleste siger “Jeg havde også valgt en operation” eller “så er du da fri for de der kedelige mor-bryster”. Og jeg forstår godt hvad de mener når de siger det, men for mig, ville jeg da ønske at jeg kunne leve med min krop som den er! Men 30% risiko for tilbagefald er højt – alt for højt til at jeg kan leve med det. Derfor er jeg ikke i tvivl om at det er den rigtige beslutning for mig, men det betyder ikke at det har været nemt at træffe valget. Som jeg tidligere har skrevet, så er der ingen fortrydelse når det først er gjort.

Men mit liv er for vigtigt – jeg har et ansvar for min familie. Et ansvar for at gøre alt hvad der står i min magt for at passe på min datter og  beskytte hende. Og et ansvar, og et ønske, om at leve lykkeligt med Mads til vi bliver gamle. Og det kan jeg kun hvis jeg er i live! Derfor er den rigtige beslutning – at blive opereret.

Hende her vil jeg kæmpe for resten af mit liv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *