Datoen 6. maj vil for evigt være en påmindelse og en ufrivillig årsdag. Det er nemlig dagen hvor jeg fik svar på min biopsi på Herlev Hospital – dagen hvor jeg blev gravid kræftpatient. Jeg husker dagen som var det igår. Jeg husker følserne, tankerne og frygten, og jeg kan mærke det helt ind i mine knogler. Frygten for at dø fra mit ufødte barn, dø fra min mand og fra min familie. Alt det jeg troede mit nye liv skulle være, blev noget helt andet – både på godt og ondt. I dag, en datter, 18 ugers kemobehandling, 3 operationer og utallige undersøgelser og samtaler senere, har jeg det…

Nu er det 7 uger siden operationen, og jeg tænker at det er tid til en lille opdatering. Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogle, at det har været nogle møg hårde uger – men især de første 5 uger var slemme! De fysiske smerter lærte jeg på en måned at “vænne” mig til, eller måske at acceptere, fordi jeg vidste at de jo ville forsvinde igen. Den fysiske begrænsning var den værste! At jeg ikke kunne tage min lille datter op, når hun søgte mit nærvær. Når hun grædende kiggede på mig fra sin stol og gerne ville op, og ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke tog…

Der har været stille her på bloggen i et stykke tid. Jeg har haft brug for at trække mig, og nyde min lille familie. Det har været nogle hektiske måneder, med kombineret bryllup og barnedåb, som lige skulle passes ind inden den store operation d. 24 november. Operationen er gået godt. Det siger lægerne i hvertfald. Hvis der sidder nogle som ikke ved hvilken operation jeg taler om, så er det en brystrekonstruktion, hvor alt bryst væv bliver fjernet. I mit tilfælde blev der indopereret expander proteser (google det), som skal udvide hud og muskel langsomt for at gøre plads til de blivende silikone implantater. Det er en proces som…

Efter 9 uger i kemoterapi, skulle jeg skifte kemostof. Forskning viser, at det er effektivt med de tre stoffer som behandlingen. To af dem sammen, og den sidste for sig selv. Alle tre på samme tid er for giftigt for kroppen. Den nye type kemoterapi har nogle andre bivirkninger end den første. Den angriber ikke cellerne og rygmarven som de to andre stoffer. Der er derfor også mulighed for at mit hår begynder at gro igen. Før hver behandling skal jeg have noget medicin, som skal minimere risikoen for at få en allergisk reaktion. Den medicin skal gives og virke i 30 min. før selve kemoterapien påbegyndes. Medicinen gør mig…

Vi fik lov at have to uger derhjemme alene som lille familie, inden endnu et skridt skulle tages – kemobehandling!! Jeg vil lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til at pakke min familie sammen og flygte! Flygte langt væk fra kemo og kræft, og kun have det rart! Kræften var jo opereret ud, og det havde heldigvis ikke spredt sig. Alligevel skulle jeg igennem 18 ugers kemobehandling, fordi der kunne være kræftceller i kroppen som ikke kunne spores. Better be safe than sorry. Første type kemobehandling skulle jeg have hver 3. uge i 9 uger. Denne type behandling rammer alle hurtigtvoksende celler – deriblandt håret – men…

Mandag morgen skulle jeg opereres. Det hele var gået så stærkt, at vi næsten ikke havde kunne følge med. Det var min første operation nogensinde, og jeg var bange! Jeg havde grædt meget nætterne op til, og kunne ikke sove. Det kunne Mads heller ikke, så det blev til mange snakke i de lange nætter. Jeg var bange for hvad der skulle ske vores ufødte datter under operationen, og ville jeg overhoved vågne op igen? Jeg har prøvet en del gange at være pårørende til en operationspatient, så jeg ved hvordan Mads havde det da han skulle sige farvel til mig på operationsgangen. Jeg sad der i en seng, alene…

Er det en joke?” Det var tanken der hamrede i mit hoved i sekunderne efter hun havde fortalt at jeg havde kræft. Jeg ventede naivt på sætningen ”ej, jeg laver pis med dig, du har selvfølgelig ikke kræft!”… men den kom aldrig. Hele min verden brød sammen og alt blev vendt på hoved i de sekunder hun sagde den sætning. Alle planer jeg havde haft for fremtiden forsvandt på et sekund. Jeg sad dér på Herlev, 29 år gammel og gravid i uge 35. ”Hvad nu? Skal jeg så dø nu? Hvad med mit barn? Skal jeg aldrig se hende vokse op? Skal jeg dø nu? Må jeg amme hende?…

”Skat, der er to streger på testen! Se…” Endelig var testen positiv! Vi havde forsøgt at blive gravide i 8 måneder, hvilket i sig selv måske er ret hurtigt. Men fra jeg smed pillerne og vi havde taget beslutningen, så kunne det ikke gå hurtigt nok. Graviditeten gik over al forventning. Jeg havde en ond kvalme døgnet rundt i 7 uger, men det var egentlig den eneste gene. Baby voksede som hun skulle og blev rost til alle jordemoder- og lægebesøg. Jeg har i mange år været meget fysisk aktiv og gået op i min kost. Jeg sørgede for at spise så økologisk som overhoved muligt i graviditeten og var…