Første type kemobehandling

Vi fik lov at have to uger derhjemme alene som lille familie, inden endnu et skridt skulle tages – kemobehandling!! Jeg vil lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til at pakke min familie sammen og flygte! Flygte langt væk fra kemo og kræft, og kun have det rart! Kræften var jo opereret ud, og det havde heldigvis ikke spredt sig. Alligevel skulle jeg igennem 18 ugers kemobehandling, fordi der kunne være kræftceller i kroppen som ikke kunne spores. Better be safe than sorry.

Første type kemobehandling skulle jeg have hver 3. uge i 9 uger. Denne type behandling rammer alle hurtigtvoksende celler – deriblandt håret – men også immunforsvaret. Kroppen og immunforsvaret skulle have tid til at komme sig efter hver behandling, hvorfor der skulle gå 3 uger imellem.

Tragikomisk blev tirsdag d. 9. juni 2020 min første dag med kemobehandling. Den dag var oprindeligt Lunas terminsdato, og det gjorde mig ked af det, fordi jeg i 9 måneder havde set frem til denne dag med glæde. Jeg græd da jeg sad i venteværelset på Kræftafdeling klinik 3 på Herlev. Jeg kiggede rundt på de andre patienter, og indså hurtigt at jeg var den yngste. “Jeg bør jo ikke være her! Jeg er kun 29 år! Jeg vil ikke være med i denne gruppe” – tænkte jeg hele tiden. Det krævede en del af mig ikke bare at tage mine ting og løbe ud af døren igen.

Virkeligheden ramte mig hårdt lige der i venteværelset. Hvad var meningen egentlig med at holde mig fysisk aktiv, ikke ryge, ikke drikke alkohol, og spise sundt, hvis jeg alligevel skulle sidde med et drop i armen og have sprøjtet gift direkte i mine åre? Det var væmmeligt og direkte kvalmende at tænke på.

Den 1. behandling gik egentlig fint, og sygeplejerskerne var så søde. De sad hos mig gennem hele behandlingen, så jeg ikke følte mig overladt til mig selv. Jeg fik meget få bivirkninger første gang. Jeg havde kvalme den første dag, migræne dagen efter, og ellers få dage med nedsat appetit. Det var egentlig billigt sluppet ud fra hvad jeg ellers har hørt.

Efter tre uger var det tid til 2. behandling. Dagen før behandlingen, skulle jeg have taget blodprøver som skulle afgøre om mit immunforsvar var hvor det skulle være, efter 1. behandling. Desværre var mit immunforsvar for lavt, og jeg måtte udskyde behandlingen i tre dage – altså til om fredagen. For at sikre at mit immunforsvar skulle være klar til 3. behandling, skulle jeg om lørdagen, have en indsprøjtning til at booste mit immunforsvar.

Bivirkningerne fra 2. behandling og immunboostet var voldsomme! Voldsommere end 1. behandling, og voldsommere end jeg havde forventet. Det hav mig influenza-lignende symptomer, hvilket slog mig ud i nogle dage. Men boostet virkede som det skulle og jeg var klar til 3. behandling.

Efter 3. behandling, skulle jeg igen have immunboost. Bivirkningerne var, ligesom 2. gang, meget voldsomme! Jeg havde kvalme i en uge, ingen appetit, ømme muskler og hovedpine. Det var enormt hårdt at være mor til en lille baby, som sagtens kunne mærke min manglende mentale tilstedeværelse. Hun ville allerhelst ligge at sove på min mave, og det var nærmest det eneste jeg ikke kunne holde ud pga. kvalmen. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for, at hun ikke skulle mærke for meget til mine bivirkninger. Derfor var aftalen, at jeg skulle give hende flaske, skifte hende, holde hende og lege med hende så meget som muligt, mens Mads stod for det meste stod for alt det praktiske omkring os. Om natten var han den primære, fordi jeg virkelig var træt! Jeg kan ikke beskrive hvor lykkelig jeg er for ham!