Anden type kemobehandling

Efter 9 uger i kemoterapi, skulle jeg skifte kemostof. Forskning viser, at det er effektivt med de tre stoffer som behandlingen. To af dem sammen, og den sidste for sig selv. Alle tre på samme tid er for giftigt for kroppen. Den nye type kemoterapi har nogle andre bivirkninger end den første. Den angriber ikke cellerne og rygmarven som de to andre stoffer. Der er derfor også mulighed for at mit hår begynder at gro igen.

Før hver behandling skal jeg have noget medicin, som skal minimere risikoen for at få en allergisk reaktion. Den medicin skal gives og virke i 30 min. før selve kemoterapien påbegyndes. Medicinen gør mig rigtig træt! Jeg skal derfor ligge i en seng under behandlingen. Jeg kan bedst sammenligne det med en ordentlig omgang tømmermænd.

Ved tredje behandling skulle jeg trappe ud af medicinen, fordi kroppen skulle være klar til at modtage kemoterapien. Desværre fik jeg en voldsom allergisk reaktion. Pludselig kunne jeg mærke en voldsom trykken i brystet, og kunne næsten ikke trække vejret. Jeg fik fremstammet til Mads “Skat, jeg får det dårligt.” Mads kigger på mig, og jeg kan se i hans øjne at den er gal. “Du er også helt rød i hovedet!”. Han rejser sig og løber ud efter en sygeplejerske. Der kommer tre sygeplejersker ind – den ene tager mit blodtryk, den anden taler med mig og beroligere mig. og den sidste giver mig modgift. Hurtigt bliver det bedre, men det gav mig en kæmpe forskrækkelse! Vi blev enige om, at vi ikke turde tage chancen næste gang, fortsætte med at give mig den fulde forbehandlings medicin ved resten af kemobehandlingerne.

Træthed er den væsentlige bivirkning, som virkelig er hæslig! Når man er forældre til en lille baby, vil de fleste kende følelsen af at man går i en slags zombie-mode, hvor man ikke kan huske hvad man lavede for 10 min. siden, eller hvad man selv hedder. At være så træt at man fx kan blive distraheret når man er ved at sætte vaskemaskinen igang, for så at opdage længe efter, at sæbeskuffen er ude (med sæbe i), og vasken ikke er sat i gang! Sådan føles det for mig i tre dage, hver uge!

Nogle får også bivirkninger som diarre og føleforstyrrelser/nerveskader. Sidstnævnte er sygeplejerskerne meget opmærksomme på, fordi det kan udvikle sig til at være varigt. Jeg har oplevet at få snurren i fingre og tær. Det er heldigvis ikke så slemt, men det er slemt nok til at jeg skal ligge med fryseelementer på hænder og fødder. Dem skal jeg have på under hele behandlingen, fordi de forhindrer kemoen i at trænge helt ud i de yderste nervebaner i fingre og tær. Det er IKKE spor rart, skal jeg hilse at sige! Og hvis du vil vide hvordan det føles, så kan du prøve at stikke hænder og fødder i en snedrive til vinter! #Fuckkræft og alt hvad det medfører!

Alle jeg kender er så søde, og vil så gerne opmuntre mig. “Nu kan du se en ende på det”, “3 gange, det er da til at overskue”, “så er du jo næsten i mål”, er nogle af de søde kommentarer som jeg ofte får – og tak for det! Jeg kan mærke at det er oprigtigt når I siger det! Det er korrekt at tre behandlinger er til at overskue, og det er som sådan ikke dem der er problemet. Det er trætheden der følger med, og den zombie-tilstand som jeg føler mig i, i 3 dage! Jeg hader, at sådan noget som at tage et bad, lege med min datter eller give hende mad, kan være SÅ uoverskueligt for mig! Det tænker de fleste ikke over, når de hører at der er 3 behandlinger tilbage.

Det skal ikke lyde som om at jeg ikke værdsætter opbakningen og de positive kommentarer jeg får, for det gør jeg! Der er bare øjeblikke, hvor jeg ikke kan overskue at forklare hvorfor jeg ikke er ligeså begejstret over det, som dem omkring mig. Men det er også okay! Det meste af tiden forsøger jeg at sige til mig selv, at “nu kan du se lyset for enden af tunellen”.